05/17/2020

God online markedsføring er omhyggeligt og struktureret

Hvad skal man overveje inden man går i gang med online markedsføring?

Der er ingen tvivl om, at man kommer hurtigt og langt med et stort markedsførings-budget, men det er ikke en mulighed for alle.

Så hvor skal man starte og hvad skal man prioriterer?

 

1) En god hjemmeside er alfa og omega: den skal være overskuelig, indbydende og let at forstå. Man kan finde mange gratis/billige løsninger, men det man sparer et sted, betaler man på en anden måde et andet sted: f.eks. i alle de timer man selv bruger på det. En god hjemmeside skal man forvente koster fra 10.000 og op efter – alt efter hvor kompleks den er. Man skal ikke spare på hverken grafikken, designet eller strukturen for det vil koste på bundlinjen i det lange løb. Mange bruger i dag WordPress for det er lækkert og forholdsvist nemt, men de skal stadig vedligeholdes mindst en gang om året med Plugins – ligesom en bil skal ha olie og til tjek.

Husk at bruge Facebook pixl og Google analytics som et minimum. Du er helt blind online – hvis du ikke bruger de to også kan du ikke lære noget om dine kunder, deres ønsker og tilpasse ordentlig derefter… og når du gør det, så skal du selvfølgelig også ha en samtykkeerklæring. Der vil jeg anbefale at man vælger: Cookiebot, som er dansk (fynsk) og gratis for de små sider at bruge.

2) SEO, Adwords og Facebook: Hvad skal man vælge at fokusere på? Det kan være lidt uoverskueligt at regne ud hvad man skal bruge tiden på, så det er vigtigt, at man bruger tid på at undersøge hvem ens kundegruppe er, men hvis man er helt tom på ideer, så kan man starte med Adwords i 3 måneder: det giver hurtigt data på hvilke ord folk bruger (så man kan forbedre ens SEO på hjemmesiden) kombineret med at man får en overordnet fornemmelse for hvem ens målgruppe er.

Jeg vil anbefale, at man bruger SEO tester og Google Insights til løbende at teste kvaliteten af ens hjemmeside – især når man bruger penge på markedsføring. Det der især vigtigt at holde øje med er hvor hurtig og kompatibel hjemmesiden er på mobiler og tablets. Afsæt gerne en fast dag om måneden i nogle timer, hvor du tester og tilpasser.

3) Statusopdateringer og kommunikation: Der findes lige så mange strategier til den slags, som der findes mennesker: Alle er forskellige og unikke – og har brug for at gøre det på deres måde. Det er noget af det sjove og interessante ved Sociale Medier, men der er også nogle få regler, som er gode at bruge: Det der virker på en platform virker ikke på en anden. Et hav af hashtags og små hurtige beskeder/billeder virker super godt på Instagram, men det virker ikke på Facebook eller LinkedIn. Husk at folk opfører sig anderledes alt efter hvilken platform de er på: På Linkedin forventer de fleste meget faglige og saglige indlæg, på Facebook er det lidt mere casual og på Instagram er det ren hygge.

Husk at variere din stil – folk bliver trætte af at se på det samme dag ud og dag ind: Dans en vals med dine kunder online: 1-2-3 1-2-3 1-2-3. Skift stil og indhold i en rytme og skift mellem det lette/sjove/underholdende og salg/seriøsitet/debat og sørg for at det passer til den du er som person: Autentisk kommunikation kommer man længst med.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *